Bilsyn – Periodisk syn af bil

Et periodisk bilsyn er et kontroltjek af bilen for at se, hvorvidt om bilen lever op til de pågældende regler for godkendelse af bil til et periodisk bilsyn.

Et bilsyn er lovpligtigt, og bilen skal godkendes til det periodiske syn, eller må bilen ikke køre på vejen.

Når du modtager en indkaldelse fra trafikstyrelsen, så skal du bestille en tid hos en synshal. 

Et periodisk bilsyn har to formål:

  1. At fastholde sikkerheden på vejene, og for at sikre dette bliver der foretaget kontrol af styretøj, bremser, dæk, lygter, signalapparat, reflekser og bærende dele.
  2. For at sikre at miljøet ikke bliver belastet mere end højest nødvendigt og for at sikre dette bliver der foretaget kontrol af køretøjets røg-, kulilte- og støjudledning.

Et bil syn bliver afsluttet med, at synshallen udlevere den synsrapport de har udarbejdet på bilen, hvor der evt. er noteret fejl og mangler på bilen.

Der er fire kategorier til et bilsyn, hvilke er følgende: Godkendt, betinget godkendt, kan godkendes efter omsyn eller ikke godkendt.

Bilsyn priser – Hvad koster et bilsyn?

 

Der er stor forskel på bilsyn priser, selvom det er nøjagtigt de samme opgaver, de forskellige synshaller skal igennem til et bilsyn.

Det er billigst at få bilsyn i København, hvor gennemsnitprisen på et bilsyn ligger på 352 kr.

Det er dyrest at få bilen synet i Nordjylland, hvor gennemsnitprisen er oppe på 425 kr.

Ifølge en undersøgelse af bilsyn priser foretaget af bilsynspriser.dk så kan et bilsyn koste helt op til 650 kr. hvilke er langt over den gennemsnitpris.

WP Data Tables

Hvornår skal bilen synes?

Et bilsyn af en almindelig personbil skal første gang synes efter 4 år, efter den er indregistreret for første gang.

Derefter skal bilen til periodisk syn hvert 2 år. Når det er ved at være tid til at bilen skal synes, vil du modtage en digital indkaldelse fra trafikstyrelsen på bilens ejers e-boks.

Normalt vil du modtage denne indkaldelse 8 uger før bilen skal synes.

Hvis du får lavet et bilsyn før din indkaldelse, så skal bilen først synes igen 2 år efter du har fået godkendt bilen til det periodiske syn.

Omsyn – Hvornår skal bilen til omsyn?

Hvis der under det periodiske bilsyn, bliver fundet fejl eller mangler der har medført at bilen skal til et omsyn, så har du 33 dage til at få udbedre disse fejl og mangler der står i synsrapporten.

Hvis bilen blev kategoriseret som ”Kan godkendes efter omsyn”, så må du kun i bilen til et værksted og tilbage til synshallen.

Hvis du ikke får bilen godkendt indenfor de 33 dage, så medføre det en bøde, og hvis bilen ikke bliver afmeldt eller godkendt til syn, så vil politiet komme og inddrage nummerpladerne.

Bilsyn regler

Ifølge reglerne for bilsyn så skal alle medlemslandene i EU, som hovedregel gennemføre et periodisk bilsyn hvert andet år, og hvis bilen er helt ny så er det første syn af bilen fire år efter første gang bilen er indregistreret.

EU-reglerne fremgår af direktiv 2014/45/EU om periodisk kontrol af motorkøretøjer og påhængskøretøjer.

Du kan læse mere om de danske regler for bil syn i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer.

Find en synshal nær dig

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.