Faldgruber ved flexleasing – Disse tre ting skal du være opmærksom på!

Få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på leasing fra forskellige leasingselskaber

Faldgruber ved flexleasing – Disse tre ting skal du være opmærksom på!

Der kan være store besparelse ved at benytte flexleasing til at anskaffe dyre biler, hvilke primært skyldes at den fulde registreringsafgift ikke skal betales med det samme. Med flexleasing skal du betale registreringsafgiften i små rater i hele leasingperioden, hvor store disse rater er, kommer an på bilens registreringstidspunkt og bilens værdi.  Der er tre forskellige satser og hvis bilen er imellem 0-3 måneder er satsen 2%, hvis bilen er mellem 3-36 måneder så er satsen 1%, og hvis bilen er over 36 måneder så er satsen 0,5%. Selvom leasingmarkedet generelt er blevet mere gennemsigtigt og overskueligt, så er der stadig nogle faldgruber du skal være opmærksom på, og nogle af disse faldgruber vil vi gennemgå i denne artikel. Læs mere om flexleasing her… 

1. Er restværdien i leasingkontrakten realistisk?

I alle flexleasing kontrakter står der en restværdi, hvilke er den pris bilen skal sælges til efter endt leasingperiode. Hvis denne restværdi ikke er realistisk, så kan leasingtager risikere at få en ekstraregning på difference på markedsprisen og restværdien. Hvis restværdien f.eks. er 200.000 kr. og markedsprisen på bilen efter endt leasingperiode er 160.000 kr. så får leasingtager en efterregning på 40.000 kr.

Det kan være svært at gennemskue om restværdien i en leasingkontrakt er realistisk, men det kan være en god ide at sammenligne restværdien med andre leasingkontrakter der minder om den du ønsker at foretage. Nogle leasingselskaber tilbyder en garantiforsikring på restværdien, og du slipper for bekymringen om at restværdien er realistisk.

2. Henvisning af tredje part ved endt leasingperiode

Når leasingperioden er slut skal du som leasingtager, som udgangspunkt kunne anvise bilen til en tredje part. Det kan i nogle tilfælde være en udfordring, da bilen er uden registreringsafgift, så i de fleste tilfælde bliver bilen solgt til udlandet eller en bilforhandler. Nogle leasingselskaber tilbyder at overtage bilen når leasingperioden er slut til den aftalte restværdi.

3. Pas på uforudsete udgifter til reparationer, service, osv.

En flexleasing kontrakt dækker som udgangspunkt ikke service, reparationer og andre udgifter der måtte være i leasingperioden. Alle disse udgifter er nogle leasingtager selv skal betale og det kan blive en dyr fornøjelse, hvis f.eks. bilen skal havde en helt ny motor. Nogle leasingselskaber tilbyder, at varetage alle udgifter der må være til reparationer, service  osv. for en ekstra månedlig ydelse.

Har du styr på disse forhold er der mange penge at spare ved flexleasing!

Hvis du har styr på disse tre forhold der er nævnt i dette indlæg, så kan der være enormt mange penge at spare ved flexleasing. Specielt dyrere biler der koster over 250.000 kr. er flexleasing helt klart den billigste måde at holde bil på. Men det kræver dog, at du er opmærksom på restværdien og at du skal henvise en køber til når leasingperioden er slut. Derudover skal du være opmærksom på risikoen ved selv at stå for udgifterne til reparationer, service, osv. Alle tre forhold kan du ved de fleste leasingselskaber betale dig for, så du slipper for disse bekymringer.